Tidligt om morgenen d. 22. september 2026 vågnede Ⓐbrinken til lyden af gøende politihunde, en råben af ordrer, og en rambuks hamrende slag mod vores port. På blot få minutter sværmede mere end 20 kampklædte politifolk gennem porten i en massiv magtdemonstration, mens de brugte mørket til at skjule operationens brutale virkelighed.
De rev os ud af vores senge og tvang os til at sidde ude i morgenkulden, bagbundne og stadig i undertøj, uden at vise hensyn til den skulder de tvang af led, eller til de andre skader, de hensynsløst forvoldte os.
Så snart politiet havde os i varetægt, bulldozede kommunen sig vej igennem træerne for at rive alle bygningerne ned. De udviste ingen hensyn til den natur, de gjorde skade på, og intet hensyn til de flagermus og andre truede arter, der er set i området. De rev os fra vores hjem og jævnede dem med jorden.
Dette gjorde de imod et fredeligt fællesskab, blot fordi vi vovede at bosætte os på et smalt bælte af ubrugt, forurenet jord, der ikke er lagt konkrete udviklingsplaner for. Det gjorde de, fordi vi vovede at forsvare menneskers naturlige rettigheder overfor profitsøgende firmaer og de regeringer, der beskytter dem — og fordi vi vovede at stille spørgsmålstegn ved kommunens egenrådige forvaltning af byens områder.
Vi, Ⓐbrinkens folk, levede i harmoni med naturen. Vi havde venskabelige og positive relationer til vores naboer. Vi byggede vores fællesskab omkring anarkistiske kerneprincipper som frihed, lighed, solidaritet og gensidig hjælp, og vi inviterede enhver, der delte disse værdier, til at komme og være med. Vi byggede et paradis midt i Aarhus, og vi viste en anden vej ind i fremtiden.
Dét er, hvad politiet og kommunen ødelagde.
Vi viste, at det er muligt at begynde at bygge et samfund i trivsel, fri fra kapitalismens lænker og statskontrol, hvor vi værner om naturen, og hvor de enkelte, når de beskæftiger sig med, hvad end de finder belønnende, kan skabe bemærkelsesværdige synergier. Et samfund uden chefer og ledere og statskontrol. Et reelt ligestillet samfund.
Dét er, hvad kommunen og staten frygter nok til at retfærdiggøre det enorme ressourcespild, det har været at overvåge og arrestere os. Vi ønskede fredelig sameksistens, at leve i harmoni side om side. De ignorerede alle vores forsøg på kommunikation og dialog, og valgte vold og ødelæggelse i stedet. De tog vores værktøj, vores mad, vores husly og vores hjem, men de vil aldrig tage vores ånd!
Selve Ⓐbrinken kan være taget fra os, men @brinkens folk vil fortsætte kampen. Vi vil tænde lys på vejen mod en bedre fremtid — for Aarhus og for verden!
Ⓐbrinken længe leve!